Rejser til Algeriet med KILROY travels
Oplev fascinerende Algeriet på veltilrettelagte rejser. Vi sender dig afsted på dit livs ferie til det nordafrikanske land med de mange store oplevelser.
Hos KILROY hjælper vi dig med at planlægge din ferie i Algeriet. Når det gælder rejser til Algeriet, har vi både et godt kendskab til overnatningsmuligheder, til løsning af transport og meget mere.
Algeriet er meget mere end kolonisering og borgerkrige. Foruden Saharas gyldne sand byder landet på romerske ruiner, gamle arabiske landsbyer, fine badestrande og imponerende bjergkæder.
Algeriet løsrev sig i 1962 fra Frankrig og blev en selvstændig demokratisk republik, opdelt i 48 provinser. Her deles 32, 5 mio. indbyggere om 2.381.740 km2. Hovedstaden er Algier og det officielle sprog arabisk.
Algeriet ligger i det nordlige Afrika ud til Middelhavet. Landet grænser op til Tunesien, Libyen, Niger, Mali, Mauritanien, Vestsahara og Marokko.
Foruden byen Tamanrasset med sin beliggenhed ved Sahara er også hovedstaden Algier med sin franske arkitektur og den farverige Casbah blandt de største attraktioner. Besøg også byerne Annaba og In Salah.
Populære retter i Algeriet er blandt andet Cous cous med safran, mynte og rosiner, tomat- og koriandersalaten Banadura Salata B'Kizbara samt kold agurke- og yoghurtsuppe. Der drikkes desuden en del Etzai - te med frisk mynte.
Klimaet i Algeriet er tørt til halvtørt med milde, regnfulde vintre og varme, tørre somre ved kysten. I højereliggende områder er der mere tørt med kolde vintre og varme somre. Om sommeren blæser desuden den varme, sandfyldte Scirocco-vind.